logo

Pas godt på din hud – LK makeup

Makeup: LK makeup, Solbjørg

Det er vigtigt at vi passer godt på vores hud, da vi kun får en og hvis først skaden er sket er det svært at rette op på igen. Det er en god ide at starte i en tidlig alder. Her kommer der nogle fif til hvordan du kan passe ordentligt på din hud:

Hudens værste fjender; Sol, rygning og alkohol.

Hvis du vil vide, hvordan din hud kommer til at se ud, efterhånden som du bliver ældre, så se på dine forældre. Arv spiller nemlig en stor rolle. Hvordan du passer din hud spiller dog også en stor rolle. Passer du din hud, kan du forsinke hudens aldringstegn betydeligt.

Sol; Solen er noget af det værste du kan udsætte huden for- UV-stråler ødelægger vigtige byggeklodser i huden som elastin og kollagen og det gør huden læderagtig at se på. Nogle mener, at solen er skyld i helt op til 80 % af aldersforandringerne i huden.- derfor brug masser af solcreme! I nogle dagcremer er der allerede solcreme. Ellers brug en høj faktor i ansigtet og brug en solpudder til at skabe glød.

Rygning; Rygning ælder din hud og giver rynker, idet de små blodkar i hudens yderste lag forsnævres, hvorved blodstrømningen mindskes. Dette fjerner ilt og næringsstoffer fra huden såsom A-vitamin, som er vigtigt for hudens sundhed. Desuden skader rygning kollagen og elastin – fibre, som giver huden sin styrke og elasticitet.

Hvad kan du gøre med kosten?

Vitamin A, C og E er vigtige for huden. Spis for eksempel broccoli, gulerødder, løg, kartofler og spinat. I det hele taget er grønbladede grøntsager rige på disse vitaminer. Citrusfrugter er rige på vitamin C, der er byggesten til kollagen. Lycopen er en af de stærkeste antioxidanter og beskytter kroppen mod frie radikaler. Lycopen findes for eksempel i tomater, rød grapefrugt og papaja.
Drik masser af vand.

Hudtyper.

 Find ud af hvilken hudtype du har og behandl din hud efter det. Spørg f.eks. on hjælp i matas, eller få lavet en hudanalyse i Magasin. De hudtyper der findes er:

1. Normal hud
2. Fedtet/storporet hud.  Her er det også vigtigt at tilføre fugt da overproduktionen af talg derved vil falde.
3. Kombineret hud.
4. Tør hud.

 Daglig behandling af huden.

 Til daglig pleje af huden bør du som minimum bruge:

1. Øjenmakeupfjerner
2. Rensemælk
3. skintonic
4. øjencreme
5. Dagcreme

 

God fornøjelse!

<3 Lisanne

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/11775497/?claim=vau8kapg3ud”>Follow my blog with Bloglovin</a>

 

Post Details

Posted: February 22, 2014

By:

Comments:

Post Categories

Skønhedspleje