logo

Ansigtsmasker med naturens produkter

For at holde din hud smuk er det en god ide at lave en ansigtsmaske en-to gange om ugen. I stedet for at bruge penge på at købe masker, kan du lave dem derhjemme med naturens produkter som har mange gode egenskaber.

 

Ansigtsmaske til fedtet hud: 

Denne maske er dybderensende og må ikke bruges til tør hud.

Gær trækker urenheder og fedt ud af huden. Honning giver glød samt næring. Olien tilfører en smule fedt, og honningen giver fugt.

½ tsk Frisk smuldret gær.

2 tsk Olivenolie

1 spsk Honning

Bland alle ingredienserne godt sammen. Smør massen blidt ind i huden. Lad den sidde i 3-5 min.

Skyl godt efter med lunkent vand.

 

Ansigtsmaske til tør hud:

Denne maske er til meget tør hud. Avocado er fugtende, nærende og lindrende. Den er et af naturens bedste skønhedsmidler, og er især velegnet til vedligeholdelse og pleje af hud og hår. Honning er antibakteriel, yoghurt naturel er rensende, fugtende og blødgørende. Tilsammen giver de en meget nærende ansigtsmaske.

½ avocado

2 spsk yougurt naturel

1 tsk honning

Mos avocadoen godt, og bland alle ingredienserne sammen til en samlet masse. Fordel massen i ansigtet. Lad den sidde i ca. 15 min.

Skyl godt efter med lunkent vand.

 

Post Details

Posted: August 5, 2014

By:

Comments:

Post Categories

Skønhedspleje