logo

  • LESS MAGAZINE 02/14-image
  • LESS MAGAZINE 02/14-image
  • LESS MAGAZINE 02/14-image
  • LESS MAGAZINE 02/14-image
  • LESS MAGAZINE 02/14-image

LESS MAGAZINE 02/14

Makeup: LK makeup

Model: Freja 2pm
Fotograf: Malou Bumbum
Stylist: Nicklas Thrysoe
Designer: Freya Dalsjö

Om LK Makeup-image

Om LK Makeup

Professionel makeup artist der i en årrække har udfoldet sine kreative egenskaber i en masse spændende og udfordrende projekter.

Services-image

Services

LK makeup's priser er vejledende. Gå ind og kig under fanebladet Services og læs i bunden af siden hvad de forskellige valgmuligheder indeholder.

Kontakt-image

Kontakt

København
Danmark

E-Mail: info@lkmakeup.dk
Telefon: +45 31 535 169

Live, Love & DANCE

LKmakeup har stået for makeuppen på denne skønne film om danseren Sonics passion for dans.
Sonic bærer lækkert designertøj fra tøjmærket Zentiment.

Sonic er en verdenskendt danser og artist. Hans rigtige navn er Daniel Rojas, og i denne film fortæller han om sin passion for dans og hvad dans betyder for ham.

Priser

NATURLIG MAKEUP

En flot makeup i naturlige farver, der fremhæver ansigtets flotte træk.

600,-

AFTEN MAKEUP

En aften makeup i kraftige farver og med fremhævning af ansigtets flotte træk.

700,-

BRUDEMAKEUP

Inklusiv en prøvedag hvor vi sammen kigger på farver og laver en prøvemakeup inden den store dag. Jeg bruger specialprodukter, der gør makeuppen ekstra holdbar.

1200,-

BRUDEMAKEUP INKL. HÅROPSÆTNING

Denne pakke indeholder en brudemakeup og en brudeopsætning inkl. en prøvemakeup og en prøveopsætning så vi kan finde frem til den helt rigtige løsning for dig.
Jeg samarbejder med den dygtige hårstylist Christine Bennike, som har lavet et utal af smukke opsætninger og er en af Københavns førende specialister inden for hair-extensions.
Vi kommer ud til dig på den store dag og sørger for at du kan gå din bryllupsdag i møde i din smukkeste udgave af dig selv.

2400,-

PERSONLIGT MAKEUP KURSUS

Personlig undervisning i hvordan du selv bliver god til at lægge makeup til hverdag eller fest.

800,-

MAKEUPKURSUS FOR GRUPPER

Undervisning i hvordan i bliver gode til at lægge makeup til hverdag og fest. 2-20 deltagere. Ideelt til polterabend.

2000,-

HEL DAG

Book en makeup artist i 8 timer. Ideelt til større fotosessions.

4200,-

MAKEUP KURSUS TIL INSTITUTIONER

Kursusforløb i makeup, styling og velvære i kortere eller længere perioder.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

Naturlig Makeup

Her bruges hovedsageligt jordfarver til at give et naturligt look og glød i kinderne. Makeuppen er god til kvinden, der ønsker et udtryk, som er naturligt og ikke for stærkt i farverne, men som på samme tid giver en frisk hud.

Jeg kommer personligt hjem til dig og lægger makeuppen.

Varighed 1/2 time.

Aften Makeup

Til fest og aftenselskaber er belysningen ofte dæmpet, og derfor forsvinder 50% af makeuppens synlighed. Derfor er det en god idé at bære en makeup i kraftigere farver.

Så skal du ud og have en festlig aften med tøserne eller gøres ekstra lækker til et særligt arrangement, er en aftenmakeup det helt rigtige valg.

Sammen kigger vi på farverne i dit tøj og dine enge naturlige farver, og derefter tilpasser vi farverne i makeuppen.

Eyeliner, skarpe kanter, smokeyeyes og falske vipper kan ligeledes indgå i en festlig aftenmakeup.
Jeg kommer personligt hjem til dig og lægger makeuppen.

Varighed 1 time.

Brudemakeup

Har du fundet kærligheden i dit liv og skal giftes, er det særligt vigtigt, at du føler dig gudesmuk på den store dag.

Jeg kommer hjem til dig nogle uger inden datoen for brylluppet, hvor vi snakker os frem til dine ønsker for den ideelle brudemakeup. Derefter laver jeg en prøvemakeup, så alt er klar til den store dag.

På bryllupsdagen kommer jeg hjem til dig og lægger brudemakeuppen i god tid, inden bryllupsceremonien skal stå. Jeg bruger vandfast makeup og afslutter med at bruge en specieldesignet spray, som gør makeuppen ekstra holdbar, så makeuppen med sikkerhed holder hele dagen.

Varighed: Forberedende møde 1 time
Bryllupsdagen 1 time.

BRUDEMAKEUP INKL. HÅROPSÆTNING

Denne pakke indeholder en brudemakeup og en brudeopsætning inkl. en prøvemakeup og en prøveopsætning så vi kan finde frem til den helt rigtige løsning for dig.
Jeg samarbejder med den dygtige hårstylist Christine Bennike, som har lavet et utal af smukke opsætninger og er en af Københavns førende specialister inden for hair-extensions. Hun laver derfor også frisurer som inkluderer extensions så håret ser fyldigt ud på den store dag, lige som det er muligt at få sat extensions i samme forbindelse.
Vi kommer ud til dig på den store dag og sørger for at du kan gå din bryllupsdag i møde i din smukkeste udgave af dig selv.

Varighed: Forberedende møde 2 timer
Bryllupsdagen 2 timer

Personligt Makeup Kursus

Har du lyst til at lære, hvordan du selv kan lægge en makeup, som passer til dine egne naturlige farver og ansigtstræk, tilbyder jeg et personligt kursus, som er tilpasset lige netop dig.

Uanset om du søger mere viden om hverdagsmakeup eller fest-makeup, kan jeg hjælpe dig med råd og værktøjer målrettet dine ønsker.

Kurset kommer til at foregå hjemme hos dig. Jeg medbringer en makeupkuffert, men det er en god ide, at du finder dine egne makeupprodukter frem, så jeg kan lære dig at bruge dem på den rigtige måde.

Varighed 1 ½ time

Hel Dag

Du kan booke mig i en hel dag til større projekter. Dette er ideelt til tv-shows, photoshoots eller andre events, hvor det er vigtigt at have en makeupartist, der vimser omkring og sørger for, at udseendet er, som det skal være, når filmen ruller.

Varighed 8 timer

Makeup kursus til institutioner

Skræddersyede kursusforløb i Makeup & Styling og Skønhed & Velvære, som hjælper kvinder med at genfinde deres indre skønhed og få selvtilliden til at blomstre. Makeup kurset er et undervisningsforløb rettet mod institutioner, skoler mv.

Se mere under fanebladet Makeup kursus

Kvinden bag LKmakeup

I 2008 blev jeg uddannet makeup artist fra Art Of Makeup i København. Jeg startede min karriere som Makeup-manager i The Body Shop i Magasin.
Kreativiteten gav mig hurtigt luft under vingerne, og jeg brugte en masse tid på at lave freelancearbejde i form af fashion-shoots, reklamefilm og bryllupper.

Efter godt to års arbejde, rejste jeg til Caribien for at arbejde på et krydstogtskib. I skibets spa-center lagde jeg dagligt makeup på kvinderne til de store gallaaftner samt på brudene, som blev gift på øernes romantiske strande.
Da jeg kom hjem fra skibet, arbejdede jeg freelance flere steder, blandt andet som makeupartist i Lancôme. Med tiden fik jeg udviklet min egen virksomhed, LKmakeup.

Sidenhen påbegyndte jeg en uddannelse som socialpædagog og arbejdede primært med kvinder, der havde det svært, hovedsageligt voldsramte og sindslidende. Ved siden af studiet fik jeg arbejde i makeupkæden Bobbi Brown, hvor jeg fik udviklet mine makeupskills til mere bløde og naturlige nuancer.

Jeg fandt hurtigt ud af at kombinere mine to uddannelser og begyndte derfor at arbejde frivilligt hos det amerikanske firma, ”look good feel better…”. Det var et arbejde, jeg oplevede som meget livsbekræftende, og derfor arbejder jeg der stadig den dag i dag. Her underviser jeg kræftramte kvinder på hospitaler i at anvende makeup og skønhedsprodukter til at behandle den tørre hud og de tabte ansigtshår som følge af kemobehandlinger. Det giver dem en mulighed for at glemme sygdommen for en stund og bare være kvinder.

Da jeg opdagede, hvor stor en effekt og glæde, dette frirum havde på kvinderne, tog jeg konceptet til mig. Derfor begyndte jeg at undervise de sindslidende kvinder på mit daværende arbejde i makeup og styling med stor succes.

Senere hen udviklede jeg undervisningsforløbende Makeup & Styling og Skønhed & Velvære, som jeg har undervist i på forskellige institutioner rundt omkring i landet. Jeg oplever undervisningen som en unik mulighed for at komme ind på kvinderne igennem et æstetisk værktøj som får deres selvværd til at blomstre.

Referencer

Lancôme
Helena Rubinstein
Biotherm
The Body Shop
Look good feel better…
Girlsquad
Organizer
2 pm
1st option
Steiner
Carnival Destiny
Bobbi Brown
Black secret
HYPE
Loreal
Zentiment
Streetxpression
Klub Fontana
Matas
Cirkus gademix
Elite models
Art of makeup
Marthahjemmet
Ekstra bladet
Ishøj teater
Purple strings
Less magazine
Kløverengen
Scoop models
Skodsborg sundhedscenter
Bullerbo

  • Per Saaby, Skoleder,  Klub Fontana.-image
  • Per Saaby, Skoleder,  Klub Fontana.-image
  • Per Saaby, Skoleder,  Klub Fontana.-image
  • Per Saaby, Skoleder,  Klub Fontana.-image

Per Saaby, Skoleder, Klub Fontana.

"Lisanne har fra start lykkedes med at skabe et rum for denne gruppe af unge, hvor nysgerrig, interesse og aktiv deltagelse har præget dagsordenen, frem for præstationsangst og tilbagetrukkethed som det ofte er tilfældet"

MAKEUP KURSUS TIL INSTITUTIONER

Skræddersyede kursusforløb i Makeup & Styling og Skønhed & Velvære, som hjælper kvinder med at genfinde deres indre skønhed og få selvtilliden til at blomstre. Makeup kurset er et undervisningsforløb rettet mod institutioner, skoler mv.

Mange kvinder som har haft psykiske barrierer at kæmpe med i ungdomslivet, har ikke haft overskud til at udforske makeup -og skønhedsverdenen på samme måde som deres jævnaldrende veninder. Derfor kan de mangle selvtillid på området og savne værktøjer til at pleje deres udseende.
Et godt sted at starte kan være at lære, hvordan man plejer og passer på sig selv, for derigennem at få kvindeligheden og selvværdet til at blomstre.

I løbet af de to-tre timer, som en undervisning typisk varer, lærer kvinderne at anvende skønhedsprodukterne i behagelige og trygge rammer. Jeg lægger stor vægt på, at der er en afslappet stemning og plads til, at kvinderne kan udveksle erfaringer med hinanden. Derfor er kurset også et frirum, hvor der er plads til grin og smil og til at kreativiteten kan få frit løb.
Jeg oplever undervisningen som en unik mulighed for at komme ind på kvinderne gennem et æstetisk værktøj som hjælper dem til at få det bedre med sig selv.

Efter at have deltaget i et undervisningsforløb siger mange af kvinderne, at de har fået nogle værktøjer, som de kan bruge i hverdagen, som får dem til at føle sig smukkere og dermed giver dem et selvtillidsboost.

Alle kvinderne modtager en makeuptaske med lækre produkter, som de kan tage med hjem og efterfølgende få glæde af i dagligdagen.

Jeg kan skræddersy en løsning, som passer til netop jeres institution og behov inden for kategorierne Makeup & Styling eller Skønhed & Velvære.
Er I interesserede, er I velkomne til at kontakte mig for et uforpligtende tilbud.

Makeup & Styling

På dette kursus lærer kvinderne først og fremmest, hvordan man passer godt på sin hud. Jeg underviser i farvelære, så de får en bedre forståelse af hvilke farver, der passer bedst til dem og deres naturlige farvenuancer. Vi vil gennemgå forskellige makeupper, lige fra naturlig dagmakeup til mere festlige og farverige makeupper.
Derudover underviser jeg i styling, som handler om tøj og stil.
Typisk slutter forløbet af med, at kvinderne lægger en valgfri makeup, som de har lært på kurset, og de får taget et lækkert portrætbillede af en professionel fotograf. Ofte har det en rigtig positiv effekt for kvinderne at se sig selv stråle i en hel anden kontekst, og derfor er billedet en glæde at få med hjem.

Skønhed & Velvære

Dette kursus står i selvforkælelsens navn. I trygge og behagelige omgivelser vil jeg undervise kvinderne i, hvordan de anvender skønhedsprodukter til at passe godt på huden og kroppen.

Vi vil lave alt lige fra manicure og pedicure til ansigtsbehandlinger, farvning af vipper og bryn samt hjemmelavet bodyscrub. Herudover vil jeg også undervise kvinderne i, hvordan de plejer håret og sætter flotte frisurer.

aq_block_21-image

Send mig en mail

Farver

For at lægge en smuk makeup er det vigtigt at man tænker over hvilke farver man vælger at bruge i makeuppen samt hvilke farver der passer til ens egne naturlige farver. I dette blog-indlæg vil jeg skrive lidt om farvelære så i kan få en bedre forståelse for farver og farvernes sammensætninger.

Farvelære.

Der findes 6 Spektralfarver, som er rene farver (uden sort og hvid), 3 af dem er kaldet de primære farver og dem kan man ikke blande sig til, de er derfor kaldet primære farver:

Rød
Gul
Blå.

Hvis man blander dem sammen to og to får man det der kaldes sekundære farver

Orange
Grøn
Violet

Ud af disse farver kan man blande sig frem til uendelige mellemliggende spektralfarver.

Kolde og varme farver.

I makeup er det flottest hvis man i hele makeuppen bruger kolde eller varme farver. Nogle makeupartister mener at man skal bruge farver ud fra om man selv er kold eller varm. Jeg synes man kan bruge begge dele- så længe det er gennemgående i hele makeuppen eller i tøjet. Man kan godt få en kold rød hvis man f.eks. har en rød med en blålig undertone eller en varm lilla med en rødlig undertone.

Akromatiske farver.

 Sort og hvid og alle de mellemliggende farver som er gråtoner.

Brækkede farver.

Spektralfarverne kan gøres lysere eller mørkere hvis de er blandede med sort og hvid, dette kaldes brækkede farver. Herved fremkommer alle de neddæmpede farver som ligger mellem de farveintense og strålende spektralfarver og de farveløse, neutrale gråtoner.

Man kalder dem for brækkede farver og jordfarver.

Meget af det makeup man køber er brækkede farver.

Komplementærfarver.

En farve får først egentlig udtryk og mening i sammenhæng med andre farver. Den reagerer forskelligt med forskellige farver. Hvis man gerne vil fremhæve farven i makeuppen (eller tøj) kan man bruge farvens komplementærfarve.

Komplementærfarven er den som ligger overfor farven i farvecirklen og er dermed dens diametrale modsætning.

Blå/orange
Lilla/gul
Rød/grøn

Når 2 kontrastfarver sættes sammen understreger og aktiverer de indbyrdes hinandens farvekarakter.

Hvis man gerne vil hidse en farve lidt mere op men uden det skal være så intenst, som når man sætter to komplementærfarver mod hinanden, kan man vælge at bruge brækkede farver, men med indhold af komplementærfarven. F.eks. Brun (brækket orange) og blå.

Kontrastfarver understreger og aktiverer altså hinanden. Blå øjne bliver mere blå ved at en brun/orange skygge. Brune øjne bliver mere intense ved at bruge grøn eller lilla.

 

View Comments (0)

Close Post

Ansigtsmasker med naturens produkter

For at holde din hud smuk er det en god ide at lave en ansigtsmaske en-to gange om ugen. I stedet for at bruge penge på at købe masker, kan du lave dem derhjemme med naturens produkter som har mange gode egenskaber.

 

Ansigtsmaske til fedtet hud: 

Denne maske er dybderensende og må ikke bruges til tør hud.

Gær trækker urenheder og fedt ud af huden. Honning giver glød samt næring. Olien tilfører en smule fedt, og honningen giver fugt.

½ tsk Frisk smuldret gær.

2 tsk Olivenolie

1 spsk Honning

Bland alle ingredienserne godt sammen. Smør massen blidt ind i huden. Lad den sidde i 3-5 min.

Skyl godt efter med lunkent vand.

 

Ansigtsmaske til tør hud:

Denne maske er til meget tør hud. Avocado er fugtende, nærende og lindrende. Den er et af naturens bedste skønhedsmidler, og er især velegnet til vedligeholdelse og pleje af hud og hår. Honning er antibakteriel, yoghurt naturel er rensende, fugtende og blødgørende. Tilsammen giver de en meget nærende ansigtsmaske.

½ avocado

2 spsk yougurt naturel

1 tsk honning

Mos avocadoen godt, og bland alle ingredienserne sammen til en samlet masse. Fordel massen i ansigtet. Lad den sidde i ca. 15 min.

Skyl godt efter med lunkent vand.

 

View Comments (0)

Close Post

Pas godt på din hud – LK makeup

Makeup: LK makeup, Solbjørg

Det er vigtigt at vi passer godt på vores hud, da vi kun får en og hvis først skaden er sket er det svært at rette op på igen. Det er en god ide at starte i en tidlig alder. Her kommer der nogle fif til hvordan du kan passe ordentligt på din hud:

Hudens værste fjender; Sol, rygning og alkohol.

Hvis du vil vide, hvordan din hud kommer til at se ud, efterhånden som du bliver ældre, så se på dine forældre. Arv spiller nemlig en stor rolle. Hvordan du passer din hud spiller dog også en stor rolle. Passer du din hud, kan du forsinke hudens aldringstegn betydeligt.

Sol; Solen er noget af det værste du kan udsætte huden for- UV-stråler ødelægger vigtige byggeklodser i huden som elastin og kollagen og det gør huden læderagtig at se på. Nogle mener, at solen er skyld i helt op til 80 % af aldersforandringerne i huden.- derfor brug masser af solcreme! I nogle dagcremer er der allerede solcreme. Ellers brug en høj faktor i ansigtet og brug en solpudder til at skabe glød.

Rygning; Rygning ælder din hud og giver rynker, idet de små blodkar i hudens yderste lag forsnævres, hvorved blodstrømningen mindskes. Dette fjerner ilt og næringsstoffer fra huden såsom A-vitamin, som er vigtigt for hudens sundhed. Desuden skader rygning kollagen og elastin – fibre, som giver huden sin styrke og elasticitet.

Hvad kan du gøre med kosten?

Vitamin A, C og E er vigtige for huden. Spis for eksempel broccoli, gulerødder, løg, kartofler og spinat. I det hele taget er grønbladede grøntsager rige på disse vitaminer. Citrusfrugter er rige på vitamin C, der er byggesten til kollagen. Lycopen er en af de stærkeste antioxidanter og beskytter kroppen mod frie radikaler. Lycopen findes for eksempel i tomater, rød grapefrugt og papaja.
Drik masser af vand.

Hudtyper.

 Find ud af hvilken hudtype du har og behandl din hud efter det. Spørg f.eks. on hjælp i matas, eller få lavet en hudanalyse i Magasin. De hudtyper der findes er:

1. Normal hud
2. Fedtet/storporet hud.  Her er det også vigtigt at tilføre fugt da overproduktionen af talg derved vil falde.
3. Kombineret hud.
4. Tør hud.

 Daglig behandling af huden.

 Til daglig pleje af huden bør du som minimum bruge:

1. Øjenmakeupfjerner
2. Rensemælk
3. skintonic
4. øjencreme
5. Dagcreme

 

God fornøjelse!

<3 Lisanne

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/11775497/?claim=vau8kapg3ud”>Follow my blog with Bloglovin</a>

 

View Comments (0)

Close Post